Jeg kendte en mand der ikke ville sige farvel. Han ville kun sige at "vi ses". Det gjorde mig næsten vanvittig, at han nægtede mig closure. Jeg havde dog investeret noget i vores forhold og nu ville han ikke engang give mig en ordentlig exit.
Jeg har lukket min blog i dag. Sårbarhedstesten og X og hans blog has gone private. Eller var det nu også X og hans blog. Det var mere x@mor og hendes blog. Og X var med som hovedrolle og som bifigur og som statist og som karikatur.
Men X er en dreng. Der vokser op nu. Og han fortjener at have sit eget. Uden mig.
Jeg blev pludselig klar over, at jeg måtte lukke bloggen for offentligheden. At det lige nu i dette nu var tid til at være os selv igen. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Nærmest som et fysisk chok. Jeg har nydt de mange besøg og nydt at se hvorfra i verden folk loggede sig på. Jeg har fået støtte og venlighed. Og jeg har følt mig respekteret her i det offentlige rum i blogosfæren.
En blog er en blog. Den åbner og lukker. Ligesom aviser. Så idag - af hver vores grunde men næsten lige pludseligt - siger både
Sårbarhedstesten (en Xblog)
og
News of the World
farvel
og tak for denne gang
...
vi ses
og
News of the World
farvel
og tak for denne gang
...
vi ses
